Når familien øges med en lille ny, forbindes det med stor lykke. Det har dog også økonomiske konsekvenser, når man pludselig har flere at forsørge, og det har en påvirkning på privatøkonomien. Udover de faste udgifter som bleer og mad, som er ret håndterbare, så er der også en lang række andre overvejelser, man skal gøre sig. Skal man have en større bolig? Er bilen børnevenlig?
Man bør derfor gøre sig nogle overvejelser om, hvordan budgettet ser ud efter en familieforøgelse. Nogle vurderer, at det er nok, at den ene arbejder fuldtid, imens andre ikke kan få de til at løbe rundt, hvis ikke begge arbejder på fuldtid. Med den store lykke følger en række udgifter, som blandt andet dækker over:
– Babyudstyr. Barnevogn, tøj, legetøj osv.
– Barnedåb med efterfølgende fest. En udgift som let kan løbe op.
– Udgifter til daginstitution. Det er et fast beløb, som bør medregnes i det samlede billede.
– Ekstra udgifter. Det kan dække over mange ting, men kan typisk være ekstra elforbrug, mad til den lille og fritidsaktiviteter, når barnet bliver ældre.
Hav styr på forsikringerne
Det skaber stor tryghed hos hele familien, at barnet er dækket ind, hvis skaden skulle ske. Der kan være mange måder at forsikre barnet, og nogle ting vil være inkluderet i forældrenes forsikring. Der er dog en række forsikringer og overvejelser, som det er anbefalet at tage stilling til, selvom det kan være et tungt emne.
– Hvor meget skal efterlades til barnet, hvis en af jer skulle gå bort? Skal der laves ændringer i forskellige rettigheder og muligheder, hvis uheldet skulle være ude. Det kan være i forhold til bopæl, retten til at arve og eventuel gæld.
– Livsforsikring til barnet. Sørg for at gøre jer overvejelser om beløbets størrelse, så i har det afklaret hurtigt.
Lav en børneopsparing
Det er en rigtig fin idé at tænke i en børneopsparing til dit barn. Det kan være en enorm hjælp, når barnet bliver voksen og har brug for en startkapital. En børneopsparing behøver ikke være specielt dyr, og I kan blot afsætte et mindre beløb hver måned, hvis økonomien i forvejen er stram.
Har I plads nok?
Det er selvfølgelig også relevant at tænke over, om jeres nuværende bolig er stor nok. Det kræver bare mere plads, når der er kommet børn til verden, og hvis I overvejer at få flere børn i fremtiden, skal det selvfølgelig med i jeres boligovervejelser.